Det er måske lidt store ord at slå op, men hos IFF har de lagt et dokument op, som bare er super godt. Nu har jeg prøvet det på en række unger, og resultatet er en kæmpe SUCCES hos ungerne som er vilde med det.

Det interessante er, at de spillere som er de dårligste, faktisk er dem der rykker meget og udvikler sig!

En af grundene tror jeg er at det at skifte hold hele tiden, gør at du ikke er låst i en rolle. Der er mere frihed til at prøve, da du alligevl bytter hold om 3 min.

Konceptet går i al sin enkelthed ud på at der spilles kamp hele tiden, afhængig af antal spillere til rådighed kan der spilles 3vs3. 4vs4 eller 5vs5. Hver kamp varer 3-4 min, og hvis dit hold vinder, får du som spiller 2 point. Uafgjort giver 1 point til dig og taber dit hold kampen, ja så er det 0 point.
Vinder et hold med 3 mål eller mere, så giver det 3 point.

Således vil der for hver kamp blive noteret ned hvem der har hvor mange point, og når alle kampe er slut, så kan man kåre hvem der har været den bedste spiller. Du kommer til at væer på hold med alle, og du kommer til at spille mod alle

Det smarte i dette system er, at den enkelte spiller ikke får sine point, hvis holdet ikke vinder, ergo skal de som er gode, sørge for at gøre de mindre gode bedre! For det er holdets ansvar at alle gør det godt.

Du kan downloade skemaet her

og glæd dig, ungerne er vilde med det. Det hvor det har været brugt hos seniorer, har det ligeså været en succe, så prøv løs og se glade spillere


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.