Jeg kunne ikke holde mig helt væk, når årets landsstævne nu var placeret i Ringsted, og jeg bor ganske tæt på, måtte jeg afsted for at se årets stævne for ungdom. Det er sjovt at tænke på man var med til at få ideen og udvikle det, og se hvilken succes det er.

Masser af spil, masser af unger, masser af liv, og som en gammel floorballmand som John Hørby sagde til mig derude. Du skal bare høre hvor meget de snakker i klasseværelserne, hvor de sover.

Jo, landsstævnet er en succes.

Starten
Det som faktisk var hele ideen bag stævnet den gang, var at fremfor kun at lave et finalestævne for de bedste hold i U15 og ned, så ønskede vi just at alle hold skulle kunne komme med i stedet for at lave det til en lukket fest.

For når det ikke kun er de bedste hold der kommer med, så betyder den egentlige turnering ikke noget med hensyn til placering. Dermed fratager vi trænerne en vigtig grund til at toppe hold! For når alle kommer med, så er resultatet ikke så afgørende, så kan vi spille for at udvikle.

Det er et af grundprincipperne bag Team Danmarks grundpiller, det som også kaldes ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept)

Så jo, det var lidt dejligt at have ens tre knægte med ude til floorball, omend de var mere interesseret i slush ice end floorball, men hvad gør man ikke for at lokke!

Kleinfeld og 3 mandsfloorball er vejen frem til hurtig at udvikle floorball…Speedshooting var der også, og søreme om denne juvel var til salg. Årets spiller og en af de bedste herhjemme, # 14 Lars Jespersen

Andre steder i landet var der også tryk på kedlerne, min gamle holdkammerat Morten Sandahl snuppede guld i Old Boys, U19 spiller Final4 og den femte semi mellem Rødovre og Bulldogs blev afgjort…Jo det var en weekend i floorball.


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.