Sportschef Peter Sartz har udtaget den danske trup, den består af Michael Maze, Allan Bentsen, Kasper Sternberg og Jonathan Groth. De danske herrer er med i den bedste række, som består af 24 nationer.

Det der spilles om er selvfølgelig verdensmesterskabet, og i puljen handler det om at blive blandt de tre bedste. Vinder af pulje er direkte i kvarten, mens nr.2-3 ryger i 1/8 delen mod et hold fra en anden gruppe, om en plads i kvarten.

Nr-4-6 spiller om pladserne 13-24, og de øverste 18 er direkte med til næste VM i A-divisionen. Så en plads som nummer 19-24 kan betyde nedrykning, dog betyder en placering på verdensranglisten for hold også noget.

Men lad os se på dem Danmark skal møde, talene bagved angiver Worldt Team Ranking samt de 4 bedste spillere på verdensranglisten

World Team Ranking

Top 4 ranking spillere

Frankrig

12

24-64-72-81

Sydkorea

3

5-14-15-19

Ungarn

23

86-115-171-173

Taiwan

13

11-100-103-109

Østrig

6

35-40-49-106

Danmark

20

22-129-165-213

For Danmark kan det blive et rigtigt spændende VM, om de 4 spillere kan man sige:
Michael Maze: Holdets ankermand, der helst skal hive sine 2 singler i hver kamp. Kan fysiken holde til dette? Det langsigtede mål for Maze er OL, er VM blot ‘træning’ for ham?

Allan Bentsen: Masser af rutine og en spillestil lidt væk fra bordet. Han kan være en uhyre vigtig spiller til at skabe gejst og kan spille både 2. og 3.single

Jonathan Groth: Dansk mester, og træner i Tyskland. Er rykket voldsomt på verdensranglisten. Den venstrehåndede tekniker kan overraske mere end hvad andre landes spillere bryder sig om. Er nok tiltænkt rollen sammen med Bentsen som 2.single

Kasper Sternberg: Sidste års danske mester, har internationalt vist han kan, så lad os se om der ryger et par skalpe, så han også fortsætter fremgangen på verdensranglisten.

Hvis vi tager dem land for land:

Frankrig:
Vi åbner mod Frankrig, Et homogent hold, hvor Danmark er afhængig af to sejre til Maze, så skal vi håbe på 1 sejr mere, så er 3-2 hjemme. Jeg tror desværre Frankrig er for gode.
Bud: 2-3

Sydkorea:
Vi møder dem i kamp nummer 2, og her kunne jeg forestill mig at Maze sidder over, ergo klart nederlag
Bud: 0-3

Ungarn:
3 kamp for Danmark, Maze er med igen, og vi snupper en klar sejr
Bud: 3-1

Taiwan:
Nøglekamp for Danmark, Taiwan har en supergod spiller, de tre andre har ikke samme klasse, men ligger alle ganske godt til. Maze skal igen ovenpå og helst snuppe 2 sejre, men 1 kan gøre det. Her kunne jeg gætte på at Bentsen kunne sidde over. Hans spillestil ligger ikke til de hurtige asiater, men lad os se. Selvom jeg tror det ender med nederlag 2-3, ser jeg sagtens Danmark overraske og vinde med 3-2.
Bud: 2-3

Østrig:
Maze skal igen være skarp og snuppe sine to sejre. Schlager er vel sunket noget på ranglisten, men kan på sine gode dage snuppe skalpe fra top 10. Så er det op til en af de andre og snuppe den sidste sejr
Bud: 3-2 Danmark (men kan snildt tippe den anden vej)

Så efter de 5 kampe, står Danmark med 2 sejre og 3 nederlag, men efter meget tætte kampe, det sender Danmark ud og spille om 13-24. Men omvendt, så skal der ikke meget til, for at det tipper den anden vej for Danmark, så de spiller med om medaljer!

Alt dette har dog en forudsætning, at Maze er spilleklar og skadesfri

VM spilles fra den 25/3 til 1/4, og jeg vil senere komme med et bud på hvordan selve VM kommer til at gå, er der nogen der kan true mægtige Kina?


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.