De seneste to år har budt på økonomiske lyspunkter for Hobro IK, med sorte tal på bundlinjen og flotte transferindtægter, der har givet klubben et kærkomment økonomisk løft. Det er værd at anerkende de flotte salg, som klubben har opnået – og det i en liga, hvor store transfers ellers ikke er normen i den størrelse. Der er ingen tvivl om, at ledelsen har formået at navigere økonomisk klogt i en udfordrende tid.
Men under den positive overflade er der også udfordringer, som ikke må overses. Et væsentligt element bag overskuddet er de seneste spillerhandler. Uden disse salg ville regnskabet have set markant anderledes ud. Og selv om klubben har gjort det godt, skal man være varsom med at forvente, at en udbredt strategi om kontinuerlige spillersalg kan opretholdes i fremtiden.
At finde spillere på fri transfer og sælge dem videre med fortjeneste er en svær disciplin, der sjældent kan udgøre et stabilt grundlag for langsigtet økonomi.
Balancen skal styrkes
Hobro har tydeligvis været i gang med en økonomisk oprydning. Gælden er halveret fra 16,5 mio. kr. til 8,5 mio. kr., og egenkapitalen, selvom den fortsat er negativ, er forbedret markant fra -10,9 mio. kr. til -0,3 mio. kr. Dette vidner om en seriøs indsats for at rette op på den økonomiske situation. Desværre er soliditeten stadig negativ (-4), hvilket vil sige, at gælden overstiger aktiverne med 104 %. En stor del af aktiverne er ovenikøbet baseret på tilgodehavender fra tidligere spillersalg, hvilket gør gældsforpligtelsen reelt endnu tungere.
Risikoen ved nedrykning
Nedrykning til 2. division udgør en reel risiko for Hobro, og konsekvenserne heraf kan blive alvorlige, ikke mindst økonomisk. TV-indtægterne, som i forvejen er en vigtig indtægtskilde i 1. division, vil svinde betragteligt ved et fald ned i 2. division. Samtidig vil mulighederne for at generere betydelige indtægter fra spillersalg også blive væsentligt forringede. Det efterlader klubben i en økonomisk sårbar position.
Vejen frem
For Hobro må fokus fremover være tosidet. For det første skal klubben finde måder at styrke de løbende indtægter, hvad enten det sker gennem en bredere sponsorsammensætning eller skabelse af nye indtægtskilder, der kan reducere afhængigheden af transferindtægter. Dernæst må klubben sikre en bæredygtig og realistisk økonomisk struktur, hvor udgifter og indtægter balancerer.
Selvom der er positive tendenser i Hobros regnskaber, understreger det nuværende billede vigtigheden af fortsat økonomisk fornuft og strategiske valg. Klubben har potentialet til at opretholde sin position i 1. division, men vejen frem kræver en kombination af økonomisk rettidig omhu og en skarp strategi for talentudvikling og sponsorpleje. Der er ikke råd til fejltagelser, men med de rigtige valg kan Hobro bevare sin position i dansk fodbold – og måske endda tage skridt mod større stabilitet.
Hvad vil ejerskabet?
Klubben er ejet af moderklubben primært og i de ligger der nok også en klar indikation af at klubben har sine rødder på plads og næppe ikke lige er til salg, men alting har sin pris!
For moderklubben er det afgærende nok mere at have en økonomi i balance og at der spilles fodbold!
Placering seneste 10 år
Hobro har siden nedrykningen fra Superligaen, været primært at finde i nedrykningsspillet.

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i deres regnskab |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 1,5 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. Dette er ikke relevant for klubben |
| Spillersalg | Klubben oplyser ikke dette i deres regnskab, men har haft en succes på dette område, som ikke er normalt for klubber i 1.div. |
Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres
Ejerforhold
HIVA Invest 5-10%
Sparekassen Danmark 5-10%
Hobro IK 15-20% (dog med stemmemajoritet)
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg. Klubben oplyser ikke nettoomsætning, derfor er det et estimat og her er det med spillersalg

Årets resultat

| Seneste 10 år | -6,7 mio |
| Seneste 5 år | 5,0 mio |
| Seneste 3 år | 7,3 mio |
Billetpris
Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger
Her skal det med at 5,8 mio i aktiverne er hvad andre klubber skylder Hobro i forhold til spillere der er købt i klubben.

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Da klubben primært henter spillere på en fri transfer, er dette ikke opgjort.
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.
Det er interessant at siden de nuværende ejere overtog i 2022, ja der har snittet ikke været højere de sidste 10 år.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skulle du købe klubben vil prisen være omkring 20-25 mio

Økonomiske funderinger
Økonomisk bæredygtighed og risikoanalyse
- Afhængighed af spillersalg:
Klubben er afhængig af dette, hvis klubben skal have et regnskab i balance. Klubben har solgt fint seneste to regnskaber, men samlet set over de seneste fire år er det med et lille plus. En klub i 1.div kan ikke forvente at blive ved med at sælge på det niveau - Diversificering af indtægtskilder:
Sponsorerne er de vigtigste sammen med TV penge, nu har der været gode salg seneste to år, men det bliver ikke ved. - Finansiel robusthed i krisetider:
Dette afhænger om der er gode nok venner til at dække et underskud, for klubben selv står ikke stærkt
Sponsorindtægter og kommerciel strategi
- Hvordan har sponsorindtægterne udviklet sig i forhold til andre klubber
Det er ikke til at oplyse da det ikke oplyses i regnskabet, men sponsorindtægter er essentielle for klubben - Er der potentiale for nye indtægtskilder, fx internationale sponsorer, licensaftaler eller samarbejder
Klubben ville være billig at købe og kunne bruges som platform for unge spillere. Med restriktionerne i England i forhold til at få unge unge spillere til, kunne Hobro sagtens være en samarbejdsklub på denne front, men mon Hobro ville dette?
Tilskuerudvikling og matchday-indtægter
- Der kommer ikke mange tilskuere til kampene, så der er selvklart noget at udnytte her, men tilskuerindtægter fylder lidt, men løftede klubben snittet med 1000, ville det udløse lønkroner til to spillere!
Investeringer i talentudvikling
Klubben gør det glimrende men er også gode til at samle spillere op fra andre akademier
Fremtidsmuligheder
- Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
For Hobro handler det om at undgå nedrykning fra 1.div, og så skal der øges markant på indtægterne - Som det er nu ses det på grafen herunder at Hobro er røget under top 6 i 1.div og flirter med nummer 10

Kilde: Hobros regnskaber
Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.