Fodbold: Hvor mange hold skal Superligaen have?

Superligaen består i dag af 12 hold, men spørgsmålet om, hvor mange hold ligaen egentlig bør have, bliver mere relevant, når man analyserer de økonomiske forskelle og konkurrencen inden for dansk topfodbold. De første otte runder af sæsonen tegner et klart billede: Ligaen er præget af en todeling, hvor fem klubber klart adskiller sig fra resten, både sportsligt og økonomisk.

De økonomiske realiteter

Hvis vi ser på personaleomkostningerne, viser de en markant økonomisk ulighed:

• Top 5 klubber med højeste personaleomkostninger:

1. FC København: 354,0 mio.
2. Brøndby: 245,5 mio.
3. FC Midtjylland: 185,4 mio.
4. FC Nordsjælland: 175,0 mio.
5. AGF: 111,3 mio.

AGF – som er den femtestørste klub økonomisk – har næsten dobbelt så høje personaleomkostninger som nr. 6, Randers (60,5 mio.). Disse klubber får en klar fordel, ikke kun sportsligt, men også strukturelt i kraft af deres budgetter og ressourcer.

• De øvrige 7 klubber (fra Randers og ned) har væsentligt lavere budgetter. Mange kæmper reelt om at undgå nedrykning, da to klubber af de syv ender med at rykke ned.

Fordele og ulemper ved ændringer i antal hold

Hvis Superligaen reduceres til 10 hold:

• Fordele:
• Højere sportslig kvalitet: De bedste hold møder hinanden oftere, og det kan give flere spændende og jævnbyrdige kampe.
• Mindre økonomisk ulighed: De økonomisk svageste klubber, der har svært ved at konkurrere, vil i stedet kunne dominere på niveauer som 1. division og opbygge styrke.
• Større fokus på udvikling: Flere ressourcer kan fokuseres på talentudvikling i stedet for at “overleve.”
  
• Ulemper:
• Mindre geografisk spredning: Repræsentationen af klubber fra forskellige byer bliver mindre, og det kan mindske Superligaens appelflade i hele landet.
• Mindre opbakning fra de små klubber: Nedrykningen til 1. division kunne skade breddefodbolden økonomisk og gøre det svært for mindre klubber at komme tilbage i toppen.
• Superligaen kan blive en lukket klub.

Hvis Superligaen udvides til 14 hold:

• Fordele:
• Større geografisk spredning: Flere klubber fra forskellige regioner får mulighed for at være med, hvilket styrker interessen nationalt.
• Bedre mulighed for talentudvikling: De mindre klubber kan få flere unge spillere i spil, uden at kampen mod nedrykning bliver så altoverskyggende.
  
• Ulemper:
• Endnu større forskelle: Topklubberne vil dominere endnu mere, hvilket kan føre til flere ensidige kampe.
• Flere mindre konkurrencedygtige hold: Bundniveauet kan blive lavere, hvilket påvirker ligaens samlede kvalitet.

Konklusion – Hvor mange hold bør der være?

Det står klart, at med en liga på 12 hold skaber de økonomiske forskelle en konflikt. Top 5-klubberne er så overlegne, at ligaen kan virke forudsigelig, mens de øvrige 7 kæmper om at undgå nedrykning.

En reduktion til 10 hold kunne øge kvaliteten og mindske spændet, men det ville også skade bredden i dansk fodbold. Omvendt kunne en udvidelse til 14 hold styrke den nationale repræsentation, men risikoen for flere økonomiske uligheder og sportsligt svage hold er stor.

Spørgsmålet om antallet af hold i Superligaen er komplekst, og løsningen kræver, at interesserne i dansk fodbold – fra top til bredde – indtænkes. Måske er vejen frem slet ikke ændret antal hold, men en restrukturering af økonomiske fordelinger eller turneringsformatet.

Hvad er gennemsnit?

Hvordan vil det se ud for gennemsnittet hvis klubberne blev rangeret efter deres økonomiske styrke?

Altså for at være i top 12, top 13-24 og 25-36!

Kategori	Gennemsnit ’mio’ personale-omkostninger	Forskel højest og lavest rangere på personale-omkostninger	Faktor (forskel top og bund)
Top 12	121,8 mio	305,5 mio	7,3
Top 13-24	22,6 mio	35,6 mio	4,3
Top 25-36	6,0 mio	10,1 mio	13,6

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes

Note: Der tages højde for slåfejl og fejl i datasæt. Ligeså dækker regnskaber ikke over ens periode

Kilde: Klubbernes seneste regnskab