Solidt regnskab og stærke transferindtægter hos FC København
FC Københavns moderselskab, Parken Sport & Entertainment, leverer et solidt overskud i regnskabsåret 2024, selvom både omsætning og resultat er lavere end året før. Årets resultat landede på 229,9 mio. hvilket er et fald på over 100 mio. kr. sammenlignet med 2023. Nedgangen kan forklares med en lavere omsætning, som i 2024 udgjorde 1.425 mio. kr. – et fald på knap 271 mio. kr. Det er dog vigtigt at bemærke, at både omsætning og resultat før skat ligger inden for selskabets egne forventninger.
På den positive side er resultatet af transferaktiviteter mere end fordoblet, fra 63,6 mio. kr. i 2023 til 167,4 mio. kr. i 2024. Det skyldes primært højere avancer fra salg af kontraktrettigheder. Der blev desuden investeret massivt i nye spillerkontrakter – 212 mio. kr. – hvilket afspejler klubbens fortsatte satsning på sportslig succes.
Personaleomkostninger og eksterne omkostninger steg samlet med over 60 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes øgede aktiviteter i Lalandia og højere udgifter til spillertruppen. På ejendomssiden har koncernen oplevet en mindre negativ værdiregulering af investeringsejendomme på 20,1 mio. kr., men det er markant mindre end året før.
Alt i alt viser regnskabet en sund forretning med højt afkast til aktionærerne, men også et billede af en koncern, der skal holde godt øje med omkostningssiden og den sportslige investering, hvis de sorte tal skal fastholdes.
FC København har de seneste 10 år haft en tydelig udvikling i transferindtægterne, som er steget markant. fra 18,7 mio til hele 384,1mio (rekord for FCK med 384,1) hvilket understreger klubbens styrkede position på transfermarkedet. Salg af spillere er dermed blevet en vigtig og stabil indtægtskilde for FCK.
Til gengæld er præmiepenge fra europæiske turneringer en væsentlig, men mere usikker faktor i klubbens økonomi. Deltagelse i Champions League eller Europa League kan tilføre store beløb, men udebliver resultaterne, falder indtægterne markant. Denne udsving gør, at klubben må balancere mellem sportslig satsning og økonomisk stabilitet. Særligt i år med stor europæisk succes ses det tydeligt på bundlinjen. Strategien fremover må være at fastholde transferindtægterne på et højt niveau, mens risikoen i de europæiske turneringer håndteres klogt.
Klubben står solidt økonomisk, men skal FCK være fast i Champions League, skal der øges på spillertruppen, så klubben skal tjene flere penge, og her er sponsorsiden der hvor der kan hentes mest!
Koncernen Parken, sport & entertainment har følgende selskaber

Hvad vil ejerskabet?
Det handler nok meget om at konsolidere selskabet og udvikle koncernen med sikre skridt, så der er fokus på at
– Kombinere sportslig succes og forretning
– Være Nordens stærkeste klub
– Styrke den samlede koncern
Ejerskabet er der for pengene og nok har de primære ejere været i klubben i mange år, men de har øget værdien af koncernen markant, og vil tjene godt på et salg af klubben.
Igen i år betaler selskabet udbytte til aktionærerne med 10kr pr aktie, og det betyder samlet udbetaling på knap 100 mio!
Kursen gør at prisen for FCK ville være 1,3 mia, men det er ikke sikkert det er hvad Parken sport & entertainment er værd, for den pris vil være højere.
Herunder kursudvikling seneste 5 år!

Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben har øget markant og har på 4 år næsten fordoblet til 128 mio |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter samlet set, men FCK har meget gode penge her og ligger på 110 mio! Dermed er dette omkring 15% af indtjening. |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. Sidste år tjente klubben særdeles gode penge |
| Spillersalg | Klubben solgte spillere for 384 mio hvilket er rekord |
Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres
Ejerforhold
Seier Capital – 20-25%
KPS invest – 10-15%
ES Parken – 25-33%
SDS invest – 10-15%
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.

Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter.

Samlet omsætning er med transferindtægter

Koncernomsætning

Årets resultat
Årets resultat er inklusiv transfersalg

| Seneste 10 år | 226 mio |
| Seneste 5 år | 269 mio |
| Seneste 3 år | 546 mio |
Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm. Klubben har ikke oplyst dette i deres regnskab, derfor er det et estimat.

Sammenlignes der med de fire andre store klubber ser det således ud

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Klubben oplyser ikke hvor mange ansatte der er i fodboldsegment
Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.
Den rentebærende gæld udgør 1,1 mia hvilket er et fald fra knap 1,4 mia for 5 år siden

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Spillersalg
Dette dækker også når klausuler bliver udløst.

Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Spilletid talenter
Jo mere spilletid, jo større mulighed for spillersalg. Her er medtaget hvor meget spilletid alle U21 spillere eller yngre har haft, og i alle turneringer.

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skulle du købe klubben uden de andre segmenter, vil prisen være i underkanten af 1 mia, og skal du købe hele pakken være 3,5 mia! Dette er dog noget højere end hvad kursværdien mener koncernen er værd! Men skal de 3 (4) hovedaktionærer sælge, ville de nok sælge markant højere end hvad kursen er!


Økonomiske funderinger
Økonomisk bæredygtighed og risikoanalyse
- Afhængighed af spillersalg:
FCK har øget, og uden spillersalg vil klubben tabe penge. Men klubben har bevist at de mestrer dette og er en naturlig del af klubbens aktiviteter - Diversificering af indtægtskilder:
Klubben er stærke på alle parameter - Finansiel robusthed i krisetider:
Klubben har rykket økonomisk, og som koncern er den et bæredygtigt sted.
Sponsorindtægter og kommerciel strategi
- Hvordan har sponsorindtægterne udviklet sig i forhold til andre Superliga-klubber
Klubben har øget markant og har et niveau der er markant højere end de øvrige klubber - Er der potentiale for nye indtægtskilder, fx internationale sponsorer, licensaftaler eller samarbejder
FCK har løftet deres indtægter på alle områder og har et øje for at udvikle, og med starten af kvindeholdet ligger der et stort uopdyrket potentiale
Tilskuerudvikling og matchday-indtægter
Klubben har fået flot opbakning og ligger lige under de 30.000, ville der være udsolgt til hver kamp, så ville det betyde 20 mio mere på bundlinjen. Det interessante er hvordan udviklingen vil være på for kvindeholdet!
Investeringer i talentudvikling
Klubben bruger en del midler på dette område og har god spilletid til talenter og det gør også at klubben sælger godt på dette
Fremtidsmuligheder
- Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
FCK skal øge markant, hvis den skal tage skridtet op og være fast i Champions League gruppespil, for det vil få kasseapparatet til at ringe i den grad! Det vil dog kræve en markant øget løft af økonomien!
Dette ses tydeligt i nedenstående hvad forskellen er for succes i Champions League eller ikke og hvilken udvikling det har betydet. Med grønt er markeret de sæsoner der var succes i CL

Kilde: FCK regnskaber
Note: Der tages højde for fejl via slå fejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.