I denne uge kom der en særdeles interessant afgørelse, i forhold til en spillers muligheder for at skifte job, altså skifte til en anden klub. Det er sagen om Lassana Diarra

Det kan betyde enden for at klubber skal betale transfer for spillere, når de skal skifte klub, med mindre spilleren er ude af kontrakt, og kan frit skifte!

På arbejdsmarkedet i EU er reglen at der er ikke noget der hindrer dig i at skifte job, også det selvom du har skrevet under på en kontrakt på x antal år.

Så hvis du er i et job, hvad de fleste jo er, så kan du sige op hvis du ønsker at lave noget andet eller måske bliver tilbudt en dobbelt så høj løn et andet sted.

Mon ikke de fleste vil skifte, men sådan er det ikke i fodboldens verden, hvis du vil skifte klub, skal der betales.

Det kan være helt slut med den del og spillerne kan frit skifte. Reglerne i fodbolden vil nok være at du ikke kan skifte klub og spille for en ny klub i næste uge, men at der kun kan registreres nye spillere der må bruges efter bestemte datoer.

Spillerkøb i Superligaen og 1.division

Ses der på hvor meget klubberne i Superligaen og 1.division har købt for, så har udviklingen været således siden år 2000.

Som det ses er det begrænset hvad der købes spillere for i 1.div, mens der er mere udtalt i Superligaen. Hvor det faktisk er tre klubber der står for langt de fleste spillerkøb.

Tre klubber står for 75% af alle spillerkøb, som samlet siden 2015 er på 1,8 mia, og hvor klubberne har handlet for.

Er der overskud på transfer for klubberne

Hvis der ses på de klubber der handler mest, så ser billedet således ud, oversigten viser klubbernes gennemsnit for årerne 2015-2023, og ja for specielt to klubber vil det have en markant konsekvens hvis transfermarkedet lukker!

Men interessant at den klub der faktisk handler for mest, der er forskellen ikke så stor. Set i forhold til FCK’s samlede omsætning, så er 6,9 mio ikke det store!

Dette vil det dog være for OB og AaB, her vil et overskud fylde markant mere.

2015-2023 gennemsnitSpillerkøb ‘mio’Spillersalg ‘mio’Overskud/underskud
AGF15,412,5-2,9
Brøndby42,540,6-1,9
FC København129,9136,96,9
FC Midtjylland58,6113,254,6
FC Nordsjælland15,357,141,8
OB10,019,29,2
AaB11,625,313,7

Stort set alle klubberne i Superligaen, har som ambition at købe billigt og sælge dyrt og der er ingen tvivl om at klubberne har de seneste sæsoner gearet sig mere på at hente indtægter på spillersalg, som del af forretningen.

Men set på tallene for 2015-2023, så ser det ikke så ‘slemt’ ud, men ses der på tallene fra 2018-2023, viser det netop den udvikling klubberne har været igennem, med at geare forretningen til flere indtægter på spillersalg!

2018-2023 gennemsnitSpillerkøb ‘mio’SpillersalgmioOverskud/underskud
AGF16,814,8-2,0
Brøndby51,046,9-4,1
FC København149,5169,419,9
FC Midtjylland71,0156,185,1
FC Nordsjælland18,679,160,4
OB11,724,112,5
AaB12,324,312,1

Her ses virkelig at spillersalg har markant større betydning for klubberne.

Så enden på transfermarkedet vil have en stor betydning for de største klubber, men for langt de fleste klubber i divisionerne, har det ikke den store betydning.

Hvilke andre konsekvenser kan der være?

Omsætning

Der er ingen tvivl om omsætningen vil ændre sig, dette for de klubber der traditionelt er klubber der sælger spillere, men også blandt de store klubber, som både køber og sælger spillere for store beløb, her vil deres omsætning falde ligeså. Den store konsekvens vil være hos udviklingsligaerne

De store klubber vil have tage selv bord

Når spillerne frit kan skifte, så vil det betyde at de store klubber kan ‘snuppe’ alle de spillere der er interessant for dem, og at klubberne kan sagtens stå med langt større trupper, da de midler der normalt købes spillere for, ja de kan konverteres til lønkroner, og klubberne vil have langt flere spillere, upåagtet at der vil være loft på antal der kan benyttes.

Lånemarked

Med sandsynligheden for langt flere spillere i de større klubber, er der behov for at disse får spilletid, og det vil få en konsekvens på lånemarkedet, hvor der kunne komme ændringer så klubber kan have flere spillere på lån

Behov for lønstyring

De store klubber kan sagtens se en ide i at have en form for lønstruktur som kendes fra andre ligaer, hvor der er opsat et regelsæt omkring dette.

Anden fordeling af præmiepenge

Med specielt de mindre ligaer der vil blive ramt af dette, vil der komme et pres på UEFA for at der kommer ændringer på dette område, så der vil flere midler til klubberne der er i udviklingsligaerne der er med i de europæiske turneringer. Det kunne være ens beløb til alle der kvalificerer sig og ikke som det er nu!

Talentudviklingen

Hvis klubberne der er i udviklingsligaerne ikke kan tjene penge på at udvikle spillere, hvorfor så bruge samme økonomi som nu? Til gengæld kunne det sagtens være der kommer aftaler så større klubber vil ‘betale’ for talentudviklingen i klubber der er i udviklingsligaerne. Dog uden garanti for at spillere herfra vil komme til den klub der betaler.

Agentmarked

Dette vil bestå, jeg ser ikke der vil være ændringer.

Kontraktlængde

Klubberne kunne være fristet til at lave længere kontrakter, upåagtet at spilleren frit kan skifte!

Uligheden stiger

Den økonomiske ulighed mellem de store klubber og resten vil stige endnu mere. Typisk er det de store klubber der har den største omsætning, som med spillerkøb sørger for at der kommer penge ned i systemet.

Når de midler falder bort vil den økonomi for det meste blive i systemet om de største klubber.

Medie interesse

Der er ingen tvivl om at medierne skriver meget om klubskifter, og snak om hvad spillerne kan blive solgt for. Der vil stadig være interesse for skifter, den del vil nok være der, men snak om hvad en spiller vil koste, den er væk.

Super League

Med et transfermarked der er væk, og muligheden for et stort tag selv bord hos spillerne, så vil ejerne af de store klubber igen se ind i Super League, og muligheden for at her kunne have en lønstruktur, der gør at der for det første er styr på klubbens økonomi og ikke er så afhængig af sportslig succes, men også at en lønstruktur, kunne skabe et langt mere lige kompetetiv Super League, hvor vinderen ikke er givet på forhånd, som I de fem store ligaer!

Det ville også betyde farvel til en række klubbers deltagelse i deres nationale ligaer, men det ville måske skabe mere lige og spændende turneringer!

Skulle der sættes navn på de tyve største klubber i Europa…så ville det også blive interessant, her vil der være 8 fra England.


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.