Regnskabet slutter 31. december.

Fra regnskabet kan der læses:

Selskabet har realiseret underskud i 2023 på t.DKK 4.790 og i 2022 på t.DKK 3.956. Selskabets
økonomiske situation viser usikkerhed om selskabets fortsatte drift.
Det af ledelsen udarbejdede budget for regnskabsåret 2024, udviser likviditetsbehov som ikke
forventes dækket af selskabet selv. Selskabets hovedaktionær har afgivet støtteerklæring, hvor
denne ikke kræver tilbagebetaling af ydet lån stort t.DKK 10.697 i 2024. Ligeledes vil den øvrige
langfristede gæld ikke kræves indfriet i 2024.
Selskabets ledelse har iværksat initiativer for at frembringe kapital til selskabet. Historisk har det
vist sig, at der er stor opbakning til selskabet, og ledelsen forventer at dette fortsat er tilfældet.
Der er i 2024 frem til dato tilført likviditet i form af et lån.
Det er en afgørende forudsætning for selskabets fortsatte drift, at der tilføres likvide midler i 2024,
som minimum udgør ca. 4-5 mio. DKK.

De to primære ejere er Claus Jensen (tidligere prof. fodboldspiller) med 47% samt Claus Meyer. Begge er lokale og har tidligere udtalt det handler om et lokalt projekt. Men siden klubben i 2017 fik Claus Jensen ind som ejer, har klubben tabt 27 mio, så uden ejerne, så stod klubben med en alvorlig udfordring.

Nu er der intet i sol og måne der tyder på en ændring i dette, men udfordringen for Nykøbing FC og andre klubber er faren ved at leve på ejernes nåde.

For hvad sker der hvis ejerne mister interessen eller ikke har mulighed for at dække det årlige underskud!

Der er mange advarselslamper der lyser, men da økonomien ikke er større end den er, så er det nok alvorligt, men ikke voldsomt bekymrende.

2.division er ikke en nem række at være i, for TV pengene er ikke store, og vil en klub op så skal en klub være klar til at fastholde et niveau.

Ses der på klubbens personaleomkostninger fra seneste tilgængelige regnskab, så tegner der sig et billede. Helsingør og Næstved mister 5 mio i TV penge, og spørgsmålet er om de kan fastholde niveauet!

Thisted oplyser ikke i deres regnskab, men et bud er de ligger på samme niveau som SkiveHIK har ikke et regnskab det er til at komme i nærheden af.

AB er klubben der har flest penge på kistebunden i følge seneste regnskab, men både Nykøbing FC og Aarhus Fremad har ejere der har økonomiske muskler. Men vælger de at bruge det?

Nykøbing FC skal være oprykningsfavorit!

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge

OmrådeNote
TV pengeDer er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen og 1.division, samt fra europæiske kampe. Klubben oplyser ikke indtægter i regnskab, men 2.div klubber ligger på ½ million
SponsorindtægterKlubben oplyser ikke indtægter i regnskab
MatchdayindtægterKlubben oplyser ikke indtægter i regnskab, men antages at være i underkanten af 1 mio
Præmiepenge EuropaKan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre.
SpillersalgKlubben oplyser ikke dette i regnskab

Opmærksomhedspunkter

RødSeneste 10 regnskaber har været med underskud på samlet 30 mio
Soliditet på -705
Lønnen er på 122% af omsætningen
Gælden er på 805% ag aktiverne
Egenkapital på -11,6 mio
Gul
Grøn

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes

Ejerforhold

Claus Jensen 47%
Nykøbing FC 10-15%
Claus Meyer Holding 10-15%

Hvad vil ejerskabet?

Klubben er lokalt ejet og de to x Claus har flere gange udtalt at det er et lokalt projekt. Men det koster at holde det kørende og skal klubben etablere sig i 1.division, skal der øgede indtægter til.

Spørgsmålet er om ejerskabet stadig er villige til at betale regningen for at det kan løbe rundt!

Økonomisk karakterbog

Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
Har en klub D eller E, så blinker advarselslamperne

Økonomisk karakterbog A-E
2018B
2019C
2020E
2021D
2022D
2023D

Omsætning

Nettoomsætning er klubbens primære indtægter og uden transferindtægter.

Da klubben ikke oplyser dette i regnskabet, er dette et estimat.

Årets resultat

Seneste 10 år-29,7 mio
Seneste 5 år-23,5 mio
Seneste 3 år-13,4 mio

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Personaleomkostninger i % af nettoomsætning

UEFA har en anbefaling på 70%

Årsløn gennemsnit spillertrup

Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte

Dette dækker over alle ansatte i klubben og er antal årsværk. Hvis tallet er 0, er det ikke oplyst i regnskab det år

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub. Ligger en klub over 100, er det som udgangspunkt ikke godt! Dog skal der ses på hvor stor er gælden reelt.

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb

Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.

Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Da klubben ikke køber spillere er dette ikke medtaget, dog hentede klubben i 2020 under de udenlandske ejere spillere for 2,2 mio

Transferrettigheder spillertrup

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Powerindex

Grafen herunder viser hvordan forholdet er mellem den klub der bruger flest ressourcer på personaleomkostninger og så den klub der er i denne analyse.

Siden 2009, er FC København den klub der hvert år har brugt flest midler på personaleomkostninger.

Hvis klubben skulle sammenlignes med FCK på en atletikbane på 400m, når FCK er i mål har klubben nået 12 meter!

Tilskuerudvikling

Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi

Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.

Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.

Så skulle du købe klubben, vil en pris være omkring 1 mio

Kilder: Klubbens regnskaber