Må tilstå jeg er meget fascineret af hvordan William Kvist har udviklet sig som fodboldspiller (og som menneske), for han har haft meget fokus på at skabe kvalitet i sin egentræning, samt at arbejde for at skabe et miljø, hvor der er kvalitet, og hvor alle bidrager.

Det hele startede med denne meget ydmyge øvelse, som jeg så kan anbefale alle der vil noget med deres floorball at lave, nemlig at turde spørge andre hvor de ser ens stærke sider og svage sider.

Dette er hvad WK selv skriver på sin blog:
Det er samme øvelse som jeg startede med for 8 år siden og var mit første skridt til at tage ansvar for min egen udvikling. Derfor er jeg sikker på at du vil få noget ud af øvelsen hvis du følger med over de næste to uger.
Målet er at du til sidst har fundet nogle færdigheder du gerne vil selvtræne på. Dem har du valgt ud fra en erkendelsesproces, hvor du selv skal vurdere dine styrker og svagheder samt samler inputs fra dem omkring dig. Det vil så give dig viden til at kunne vurdere og udvælge på hvilke områder du vil gå i krig med selvtræningen.
Håber du vil lege med!
Hilsen William

Skulle du være lidt nysgerrig på hvem det er som har rykket William Kvist så meget, så er det manden bag http://www.Vindermentalitet.dk, dygtige Christian Engell

 


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.