Floorball, hvorfor kan man ikke følge slutspillet ordentligt

Hej Steen

Først og fremmest er jeg helt enig i, det ville være skønt med bedre slutspilsdækning. Men kan du ikke, som tidligere DaFU ansat, forklare helt præcist hvad det er, DaFU ansatte har så travlt med? (og det er faktisk ment oprigtigt, og ikke nedladende)

Lad mig lige uddybe; der er ifølge DaFUs budget for 2013, som blev vedtaget på efterårets struktur og budgetmøde, 5 fuldtidsansatte i forbundet: 1 sekretariatsleder, 2 turneringsadministratorer, 1 udviklingskonsulent, 1 talentkoordinator (som så godt nok er ansat på særlige DIF-midler); samlet udgift ~1.9 mill om året for et forbund med 6000 aktive – altså mere end 300 kr per aktiv.
Jeg finder det personligt en smule bemærkelsesværdig, at man her budgetterer med administrations-lønomkostninger på samme niveau, man i årsrapporten blot seks måneder forinden (DaFUs årsrapport 2011, fra Repræsentantskabsmødet 2012) kaldte ”uregelmæssigt høje” pga overarbejde og dobbeltudgifter til en fyret sekretariatschef, og i øvrigt ”ville arbejde for at bringe ned”. Men det er en anden snak.

Sammenligner man eksempelvis med budgettet for Dansk Volleyballforbund for 2012 (senest mulige sammenligning) budgetteredes med 1.1 mill i administrationslønninger samt yderligere 1.1 til breddekonsulenter til specifikke projekter. Selv hvis disse medregnes, altså sammenlagt 2.2 mill til et forbund med 16.000 aktive, ca 140 kr per aktiv. Selvfølgelig er der højere relative omkostninger i en lille sportsgren (den første ansatte er dyr osv.) men DOBBELT så dyrt? Eller er der nøgletal, jeg har totalt misforstået? (skal indrømme regnskabs-læsning ikke er min stærkeste side)

Lad mig lige slå fast, det er egentlig ikke fordi jeg er modstander af at have (mange) ansatte i et forbund – jeg har bare utrolig svært ved at gennemskue hvad de konkrete arbejdsopgaver består i. Får man en service, der er dobbelt så god?
Den meget karikerede opfattelse ude i Floorballdanmark, som jeg desværre deler langt hen vejen (men måske er det i mangel af ordentlig indsigt), er, at DaFU’s ansatte praktiske opgaver primært består i at rekruttere klubber/frivillige til det arbejde, der skal klares, og ikke udfører ret meget selv. Måske er dette den mest optimale arbejdsdeling, men i det lys bør man vel netop for ALVOR forsøge at holde disse centrale administrationsomkostninger nede, da de altså reelt primært handler om at skubbe opgaver videre til andre (klubberne)

For at sætte tingene lidt i perspektiv, i selv samme DaFU budget for 2013 fremgår det, at man forventer indtægter fra Turneringsgebyrer på omkring 1.2 mill. Det vil altså sige, at hvis man ikke behøvede 5 fuldtidsansatte, men kunne nøjes med blot eksempelvis 4, så kunne SAMTLIGE turneringsgebyrer nedsættes med ca. 30% – penge som kunne bruges i klubberne på kurser, udvikling, ungdomstrænere osv.

Så her er mit spørgsmål igen; hvad er det man som DaFU ansat har så travlt med (at det optager 5 personer på fuld tid)? Eller rettere, repræsenterer disse omkostninger en STØRRE værdi i de opgaver, der bliver løst centralt (som jeg altså ikke kender), end de samme omkostninger kunne repræsenterer ude i klubberne?

På et helt centralt område er jeg nemlig 100% enig i din gentagne pointe; dansk floorballs største problem er at der ingen vækst sker på medlemsfronten i modsætning til nabolandene der BULDRER forbi os. Personligt sidder jeg med en ide om, at når det alligevel er i klubberne al arbejdet skal udføres (for at få medlemsvækst), så er pengene bedre brugt her.

Hvad er din holdning, med dit indgående kendskab til både floorball og andre sportsgrene?

Mvh
Jesper Frank