Hej mit navn er Kristine.

Jeg tænkte det måske var på sin plads lige at præsentere mig, da det er første gang jeg skriver på siden.

Jeg startede min floorball ‘karriere’ for omtrent 2 sæsoner siden, da jeg helt tilfældigt blev præsenteret for sporten og mildest talt blev fuldstændig fantastisk vild med den.

Det gjorde jeg, fordi floorball virkede nem tilgængelig, var sjovt og konkurrencepræget, fysisk krævende med høj fart, kræver spilforståelse, er god cardio træning og det at jeg savnede foreningsliv som jeg havde oplevet som barn da jeg blandt andet gik til kunstskøjteløb, volley, håndbold og ridesport. Ja vigtigst, så savnede jeg virkelig det at dyrke en holdsport.

Jeg begyndte at spille streetfloorball i Nørrebroparken sommeren over og tog en sæson i FFK, rykkede siden til Copenhagen FC da de startede dameligahold op. Så jeg gik ind til sporten med tesen, at jeg ikke bliver yngre så jeg satsede på at presse mig selv så meget som muligt, for at blive så god som muligt.

Det åbnede op for en hel ny oplevelse af foreningslivet, da jeg tilfældigt endte i bestyrelsen. Jeg indså hvor stor klubben var ud over dameafdelingen, og hvilket arbejde der ligger bag alle de engagerede og bestyrelsen, meget imponerende.

Det har ført til, at jeg har været med til kidzliga, arrangeret sommercamp i klubben og senest pige feriecamp i efterårsferien.

Nå, nok om min historik. Jeg er her som blogger, som et forholdsvist nye bekendtskab i floorballverdenen og tænker at bidrage med betragtninger på kvindefloorball og med tanker på hvordan man kan fremme pige/kvindefloorball og dennes talentudvikling i Danmark, så det er nok mest den del jeg kommer til at skrive om. Men ja det er nyt for mig og jeg træder de første spæde skridt i foreningsarbejdet, så tilgiv mig, hvis jeg ikke kender den fulde historik om sportens eksistens i Danmark, eller kender alle de rigtige personer, men som man siger, man skal starte et sted.

Jeg håber at i vil tage godt imod mig og at jeg bringer emner på banen som i finder interessante.

Sidst, men ikke mindst tak til Steen, for tilliden 😉

Mvh Kristine

12181872_10152990946626330_747716227_n

Advertisement