#Floorball, trænerkarussel

8 hold er i slutspillet hos herrerne, når jeg har snakket lidt med forskellige trænere, så kunne det ligne at 5-6 af klubberne skal have ny chef den kommende sæson.

Interessant hvilke navne der så popper om som trænere til den landsdækkende liga.

Sådan så det ud før slutspil, så kan du selv fundere over hvilke ændringer der kommer: (more…)

De frivillige

DIF, Danmarks Idrætsforbund har just udgivet et ekstranummer af idrætsliv. Det omhandler tips og ideer til det at skaffe frivillige.

En floorballklub har søreme også fundet vej til bladet, som du kan læse online her

Et godt tiltag for at skaffe nye medlemmer og frivillige

Se onsports indlæg her, og lær lidt om

# Tøj til alle hjælpere
# Hvordan du kommer ud på skolen
# Hvordan medlemstallet er steget
# Om at sige tak

Kan enkelt inddrages i floorballkluber, helt eller delvist.

 

Ungdomspolicy floorball del 1

Jeg har tidligere skrevet en del om det at udvikle spillere i floorball, og jeg har ofte opmuntret andre klubber til at udarbejde en ungdomspolicy.

Den kan jeg kun anbefale at placere på hjemmesiden, for på den måde ved ALLE hvad der gælder. Kommer der så trænere i klubben, som ikke lever op til de forventninger I har til dem både til kampe og træning, så har I som forening en flok forældre der nok skal fortælle Jer, hvis det ikke sker.

Jeg har taget udgangspunkt i at skrive det enkelt og med afsæt i ATK. (more…)

Hvad er ATK

Det er den ungarnskfødte canadier Istvan Balyi som er manden bag ATK, som i sin enkelthed går ud på at definere, hvad skal trænes på det enkelte alderstrin. Men også at man ser på ikke kun alder, men også hvor de er i deres udvikling (prepubertet, pubertet og postpubertet).

Men ATK er også de 7 steps, og hvor der bliver gjort op med tesen om at træne for at vinde. Dette at træne for at vinde, er et af de store problemer i ungdomstræning. Der er som sådan intet galt i at træne for at vinde, det som blot sker, er at det bliver introduceret alt alt for tidligt i atletens udvikling. (more…)

Det handler ikke om guld…

Jeg fik denne artikel tilsendt for noget tid siden, og den er faktisk ret godt skrevet, for den beskriver det som mange klubber, et eller andet sted nok står. Nemlig på samme sted som Skanderborg håndbold!

For mange trænere handler det kun om at vinde, det handler ikke om at udvikle. Det har de forstået i Skanderborg, så det handler ikke om guld….men det giver guld…

Du kan læse artiklen her

Mon ikke der er noget fra dette du kan bruge som insp til din egen klub

Frivillige ledere og trænere….hvad gør vi ved dem og for dem…

Radioen i går bragte et indslag om problemet med at der er mange foreninger der er presset, da stigende krav til trænere og andre frivillige ledere gør at mange overvejer at stoppe med dette.

Af 300 adspurgte håndboldtrænere, kunne halvdelen af dem berette at de overvejede at stoppe som trænere kunne vi høre i indslaget.

Derfor kommer det ofte op, at klubberne mangler ledere og frivillige. Dette er en sandhed med modifikationer, for der har faktisk aldrig været så mange trænere og ledere som der er i dag! Dette viser tallene som alle foreninger indberetter til DIF. Gå blot 20 år tilbage, og du vil se langt færre trænere og ledere. (more…)

Hvad kan der gøres for at forbedre bordtennis elitetrænermiljøet i Danmark?

Sådan lød opgaven tilbage i 2003 da jeg fik den stillet i forbindelse med et kursus i DBTU, så selv om det er 8 år siden, så er der stadig en del der er aktuelt. Vores svenske naboer har faktisk ansat Thomas von Scheele i en stilling, hvor nogle af elementerne fra denne opgave indgår.

Først må vi definere hvad en elitetræner i Danmark er! (more…)

Hallo danske floorballtrænere, hvor er i henne?

Kvartfinalen i Benløse, hvor Frederikshavn Bulldogs kom og hentede en enkel 6-3 sejr og dermed 3-0 og videre til semifinalen, mens Benløse smagte et slutspil for første gang, og med måske det yngste hold nogensinde i et herreslutspil.

På trænerbænken var det dansk mod svensk. Thomas Brodersen har om nogen været med til at få Benløse frem til det som de er i dag, en solidt funderet forening, hvor de i mange år fremover kan høste frugterne af deres indsats på ungdomssiden.

Hos Frederikshavn Bulldogs er det svenske trænere der haft rorpinden en del gange, og med en svensk træner, ja så går man sjældent helt forkert i byen. De har erfaring og rutine, og som ofte uddannelse!

En kommende træner
Men rent faktisk var en person tilstede i Benløse, som jeg er ret sikker bliver årets træner på et eller andet tidspunkt. Jeg spurgte ham faktisk ad, og det skæve smil kom frem og han sagde, ja hvem ved, hvorfor ikke. Hvem han er, ja det vil jeg gerne afsløre længere nede. (more…)

Bordtennis i krise…?

Er dansk bordtennis i krise på ungdomssiden.

Nu har jeg brugt noget spalteplads på bordtennis, og her kommer lidt mere. Dansk bordtennis er faktisk i krise på ungdomsfronten.

Det kan jeg vel ikke mene? Vi har en Anders Lind der er på vej, Sternberg og Groth tog EM sølv ved et seniormesterskab i double, vi er da tværtimod en succes.

Historisk udvikling
Tja, det kan man med rette mene, men kigger vi lidt over tid og tager de historiske briller på, så må vi sande at en række lande i den grad har overhalet Danmark på ungdomsfronten. (more…)

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.