Floorball og piger del6

Stinne Jørgensen er en af Danmarks bedste spillere, men hun har også taget ansvar udenfor banen. Jeg spurgte hende, hvad DaFU og klubberne kunne gøre i fællesskab for at få flere piger i gang…hendes svar var:

Dette er et spørgsmål, som huserer i mange klubber er jeg sikker på. Nogle klubber/byer har nemmere ved det end andre, som fx Frederikshavn, hvor jeg selv har spillet i mange år. Her ved alle hvad floorball er, og i stort set hver klasse vil der være mindst én, der spiller floorball, og gør det derfor nemmere at ”sprede budskabet”, hvilket man nok også kan se på antal af ungdomsspillere. I Aalborg i hvert fald, skal man være heldig hvis man finder nogle, som ved hvad det er. ”Er det ikke det der på græs??” hører man tit, hvor man næsten står og krummer tæer samtidig med man smiler sødt, mens man prøver at forklare. Dog synes jeg det er blevet noget kun bedre end det var for bare et par år siden, og man kan jo håbe det fortsætter i den rigtige retning.

Men hvordan når vi så ud til de unge piger, og får dem til at bide sig fast i denne sport vi alle brænder for?? AaB Floorball er i øjeblikket i gang med at give det en skalle på den front. Der er blevet lavet plakater, som er hængt op på diverse skoler, ungdomsboliger mv. i håb om at fange nogle piger til 2. holdet. Derudover var Thomas Bouchara i forrige uge ude på en skole og demonstrere lidt sammen med nogle spillere. Vi husker alle da man spillede hockey i folkeskolen, og hører tit om dem, der gør det nu, at det er skide skægt. Så det er med at komme ud, og fange nogle af dem, og få forklaret hvordan og hvorledes man kan starte på det. Planen er at komme ud på nogle flere af disse arrangementer, og få vist sporten frem, og samtidig hive fat i mange af de piger, som render rundt derude.

Desværre er det jo nu sådan, at når de helt unge piger kommer for at spille, skal de spille med drengene, da der ikke er et rent pigehold i klubben. Det kræver en langsigtet og ekstraordinær indsats for at holde på pigerne, fordi mange af dem smutter igen, når de finder ud af de er ”den eneste høne i buret”. Her skal man gå ind og ligge en ekstra indsats i de piger, som kommer, for at de ikke smutter igen. Fx. ved at tilknytte en person eller flere til at tage sig af disse piger til at gå og følge op på hvordan det går med dem, og høre hvad der evt. kan gøres, så den/disse spillere ikke pludselig er væk igen. Det er vigtigt pigerne føler sig tilpasse og først og fremmest kommer fordi de synes det er sjovt. I de små årgange er det klart det, efter min mening, som skal ligges mest vægt på. Masser af spil på små baner, og knap så meget taktik. Det kan man altid tage når de kommer længere op i rækkerne. Det var også det jeg så i min korte tid i Sverige – der lavede de stort set ikke andet.

Hvad skal DaFU gøre? Ja det synes jeg er lidt svært, for der er ikke mange klubber, som har så mange pigespillere at man kan stable et hold på bagen til at deltage i en turnering. Så skal man gå med andre klubber i samarbejde, hvis naboklubben fx står med samme problem. I hvert fald vigtigt at ligge fokus på dette, så vi kan få gang i udviklingen. Bare se vores U19-landshold, som lige har været af sted til B-VM og vandt – et hold spækket med unge talenter. Men hvem skal tage over? Mange af de spillere er blevet for gamle, og rygtet siger at U19-landsholdet er blevet nedlagt. Om det er sandt, og hvad grunden til det er, kan jeg ikke svare på, men synes det er brand ærgerligt, da det gav lidt ekstra gnist til de unge piger, da der også var noget for dem at spille om.

Er med på fokussen hovedsageligt ligger hos herrerne, da det er der tilskuertallene er klart størst, tv-kampe osv. men man er nødt til at gøre, så pigerne rundt omkring ikke føler sig overset og glemt. Bl.a. ved ikke at nedlægge hold som U19-landsholdet, at oprette flere små-turneringer rundt omkring osv. osv.